Viser alle 15 resultater
Dorte Soland Wang er ejeren bag danske Solwang Design. Som firma-navnet antyder er det en sammentrækning af hendes efternavne.
I 2009 kom den første kollektion på gaden og siden er der sket en udvikling af nye designs og kollektioner både i 100% bomuld og naturlig vasket hør samt en serie i 100% økologisk bomuld.
Idéen til produkterne er udsprunget af, at Dortes egen farmor flittigt forsynede familien med de bedste strikkede karklude og siden hen måtte Dorte selv investerer i strikkepinde og garn, da hun ikke kunne undværer de fantastiske klude. Det er i dag blevet til Solwang Design som nu producerer klude, viskestykker og håndklæder i vævet og strikket kvalitet.
Med Solwangs tekstiler er der forsøgt at bevare den gode gamle funktionalitet med en snert af moderne design. Farverne i alle køkkentekstilerne er valgt således at de nemt kan kombineres, både de strikkede karklude og håndklæder med de vævede viskestykker. Farveskalaen spænder vidt, lige fra de klare stærke farver til de mere støvet og dæmpede nuancer.
Alt i alt synes vi at du her både får luksus og kvalitet i farver og designs der passer i ethvert køkken.
Slidstyrken og sugeevnen er helt optimal og alle tekstiler er udført i Øko-tex kvalitet, hvilket betyder at der er taget hensyn til mennesker og miljø gennem hele arbejdsgangen.
Selvom der i dag er tyet til hjælp fra strikkemaskinen er filosofien bag produkterne stadig, at de skal være lige så gode som hvis de var håndstrikket.