• 30 dages returret
  • Prisgaranti
  • GRATIS FRAGT V. KØB OVER 500,-
  • GRATIS INDPAKNING
  • LEVERINGSTID: 1-2 dage

Ringsted Dun

Ringsted Dun - det er dansk historie

Ringsted Dun har efterhånden en længere historie, der startede i 1947 i den lille by Ringsted, hvor et datterselskab til Ringsted Andels-Fjerkræslagteri, Ringsted Fjerfabrik, blev grundlagt med det formål at aftage og videreforarbejde slagteriets dun og fjer til dyner og puder.


I 1980 lukker Ringsted Fjerkræslagteri, og fabrikken retter nu fokus på forædling af indkøbte råfjer og deres produktion af dunpuder- og dyner.


Ringsted Dun kunne i 2017 således fejre 70 års jubilæum, og specialproducerede i denne forbindelse deres 70 års jubilæumsdyner- og puder – som sædvanen tro var højkvalitetsprodukter, men kun som en limited edition produktion. Disse 70 års jubilæumsprodukter kan man stadig være så heldig at støde på, og vi har her hos Feel Home æren af stadig at kunne tilbyde udgaver af disse fantastiske og specielle Ringsted Dun produkter.

Viser 1–16 af 17 resultater

Et dansk brand med en sund profil for mennesker og dyr

Ringsted Dun er i dag et højt respekteret brand, og det skyldes naturligvis deres velkendte evne til at producere puder og dyner af højeste kvalitet. Ringsted Dun udvikler i dag deres produkter under hensyntagen til både mennesker og dyr. Deres produkter er derfor både OEKO-TEX® og NOMITE® certificeret.


Når du køber et OEKO-TEX® certificeret produkt fra Ringsted Dun, har du en sikkerhed for, at dit produkt er fri for potentielt skadelige kemiske stoffer som formaldehyd, tungmetaller, pesticider og aromatiske kulbrinter. Dette giver en øget velvære for både krop og sovekomfort.


Ringsted Dun er også for allergikere

Mange tror fejlagtigt at de er allergiske overfor fjer og dun, men følelsen skyldes ofte en meget irriterende husstøvmide, som kan give de samme symptomer som man kan se ved eks. høfeber og astma.


Når du køber et Ringsted Dun produkt med NOMITE® mærkningen, får du en en vævning i stoffet, der er så tæt, at disse husstøvmider simpelthen ikke kan trænge ind.


Ringsted Dun tilbyder at alle deres dunprodukter kan vaskes ved 60°C og husstøvmiderne dør ved ca. 55°C – så allergikere behøver altså ikke at undgå rigtige dyner for enhver pris – og med en generel kombination af vask, rengøring og grundig udluftning, vil du gøre livet surt for de små ubudne gæster, der er til ekstra stor gene for allergikere.